Menu

Foredrag: En jordomsejling gennemført 2017 – 2019

En jordomsejling gennemført fra 2017 – 2019 af Lisbeth Lumby Rasmussen, bosiddende i Ærøskøbing.

27. oktober kl. 19.30 i Marstal sejlklub

34906550 363736880802645 3015825511541637120 n

En livsdrøm blev indfriet da jeg fra 2017 – 2019 sejlede jorden rundt. Forinden havde jeg købte sejlskibet Xenia, en Bianca 420 og bestået yachtskipper 1 eksamen. Sejladsen blev gennemført sammen med skiftende besætninger og min daværende partner.

Sidste stop i Danmark inden vi bevægede os ud i verden var Marstal og første stop i Danmark, da vi vendte hjem efter godt to års sejlads, var Søby. Der blev sejlet godt 24000 sømil - besøgt 22 lande og 38 øer.

Det har været en rejse på godt og ondt, en rejse med helt unikke naturoplevelser, et møde med mange forskellige kulturer og mennesker, der lever helt anderledes end os, men også en rejse, hvor vi er stødt ind i forskellige udfordringer. Vi har i bogstavelig forstand indimellem været på dybt vand og har passeret nogle grænser, vi ikke selv troede mulige.

Vi har dykket med pukkelhvaler, sejlet i områder fyldt med pirater, håndteret akut sygdom midt ude på Stillehavet og sejlet i nogle af verdens mest øde områder, men også i nogle af de mest trafikerede. Vi har reflekteret over livet og det faktum at vi er så heldige at være bosiddende i et land med stor rigdom.

I foredraget vil jeg komme ind på planlægning, gennemførelse og evaluering af turen, herunder økonomi.

Rejsen fortælles gennem billeder.

Lisbeth